Har absolut ingen ide om, hvad overskriften skal være!

(Hun er døbt Vera)

Sidste indlæg 12.februar 2007: Jeg har haft travlt! Og når man har travlt, og ikke kan nå alt det man gerne vil så er man nødt til prioritere eller omstrukturere sin tid. I dette tilfælde blev resultatet førstnævnte.
Af ting der har optaget min tid de seneste tyve måneder kan nævnes tilbagespoling af min store samling af vhs-bånd, trimning af næsehår, tømning af kattebakke, spille Call of Duty og sidst men ikke mindst har jeg brugt oceaner af tid på at arbejde på min indelukkethed og til tider menneskefjendske attitude.

Siden Jeg flyttede fra København august 2006 har jeg mildt sagt ikke rørt en volleyball. Det var i og for sig også planen med min flytning til Trekantsområdets ypperste kulturbastion jf. Jelling. Men da min gamle ven og nuværende anfører Søren Bruncke sidste år omkring juletid ringede og spurgte om Jeg ikke havde lyst til at agere "prügelknabe" for deres elitehold var betænkningstiden kort og Jeg trænede derefter med resten af sæsonen. Sæsonen sluttede og Jeg kunne mærke at lysten til at dyrke elitesport stadig var intakt, men vidste et sted godt at det ikke vil blive realistisk at spille for MVK bl.a. pga. rejsetiden til og fra træning. På dette tidspunkt havde Jeg ikke noget kørekort, hvilket Jeg dog har fået erhvervet senere, og med en offentlig transporttid på godt to timer hver vej var en sådan tanke eller overvejelse ikke værd at bruge tid og energi. Det lugter lidt af "men" her....

Men så tog min kone mildt sagt affære! Hun kunne mærke hvordan min humør steg efter Jeg begyndte at træne med i MVK, og det kom som en glædelig overraskelse da hun på det kraftigste opfordrede mig til at begynde at spille igen - ikke bare en gang om ugen, men med henblik på at blive en fast del af holdet. Vi snakkede det hele igennem, lavede lister for og imod og da Jeg fik muligheden for at tage kørekort på lige godt en måned, et meget lavt antal af undervisningstimer på skolen og en bil stillet til rådighed fra klubben var sagen klar: Jeg skulle spille elitevolley igen.

Så her er Jeg nu, i skrivende stund i Sverige til den indledende runde af de Nordiske mesterskaber i Orkeljunga hvor vi mangler at spille den sidste kamp mod værterne. Som i vores hjemlige turnering må dette stævne hidtil siges at være en succes, da vi har spillet to kampe mod henholdsvis Gentofte og Linköbing og vundet begge. Det ser derfor yderst favorabelt ud for vores vedkommende hvad angår videre deltagelse i kampen om det nordiske volleyballherredømme.

Lange og fyldige referater af kampene fåes ikke her, men kort kan siges at kampen mod Gentofte spillemæssigt var meget lidt køn! Alle fem sæt bar præg af mange uprovokerede og personlige fejl og vi var derfor meget glade for de to points da det lige så vel kunne have været Gentofte der trak sig sejrrigt ud af kampen.
Kampen mod Linköbing vandt vi lidt overraskende 3-0. Masa og Oleh servede som død og helvede og gjorde livet surt for modstanderens kantspillere. I denne kamp får vi dog spillet langt mere og bedre forsvar end i første kamp, hvilket hidtil har været et af vores store trademarks i de kampe vi har spillet.
Altså er vi for tiden ret godt kørende (Jeg er i hvert fald, altså så længe Vera gider starte). Vi vinder vores kampe, træningsniveauet er konstant stigende, holdet bliver hele tiden mere og mere sammentømret, vi griner og hygger os på japansk, ukrainsk, engelsk og dansk og den i starten af sæsonen store sprogbarriere er så godt som forsvundet. Alt i alt tegner det til at blive en spændende og begivenhedsrig sæson.

/Henke