14-12 i femte sæt: den farligste føring!

Her snart 48 timer efter vores første nederlag i danmarksturneringen er den største skuffelse og irritation over nederlaget så småt ved at forsvinde. Vi vidste alle på holdet at dagen hvor vi ville tabe nok skulle komme, men det gør det bestemt ikke nemmere for mig at sluge den bitre,eddikesure og uringennemvædet pile det var at tabe i lørdags til Gentofte!
Havde de nu bare kørt os over i tre eller fire sæt, så ville det jo være forholdsvis let at forholde sig til; de var bare bedre end os og længere ville den ikke være.
Men som titlen på denne post indikerer havde vi i høj grad vores chance for at trække os sejrrigt ud af denne marathondyst som den i sidste ende udviklede sig til.
Det er uden tvivl den længste, mest nervepirrende, spændende og udmattende kamp jeg nogen sinde har spillet, hvilket sætcifrene i høj grad også vidner om.

1. sæt 22 - 25
2. sæt 25 - 20
3. sæt 25 - 23
4. sæt 22 - 25
5. sæt 24 - 26

Skal jeg forsøge at se kampen fra et lidt positivt aspekt kan jeg nævne kulissen, og de mange tilskuere der var til stede i forbindelse med et sponsporarrangement. Uheldige dommerkendelser eller ej (min opfattelse var at sol og vind blev fordelt meget lige), så er det nu meget fedt at stå på banen og se og høre samtlige tilskuere (små 200 vil jeg tro) råbe, buhe og heppe på os.
Derudover fungerer vores sideout bedre og bedre, bare en skam når det også gælder for vores modstander! Personligt spillede jeg en okay kamp, Gentofte havde udvalgt Oleh som serveprugelknabbe så det var begrænset hvad jeg modtog af server. I angrebet hævede Eric med fint tempo til pinden, hvilket gjorde arbejdsmulighederne meget bedre og effektivt sammenlignet med tidligere, hvor vores samarbejde mest af alt har haft har mindet om scener fra noget DGI motionsvolley....
Holdets svahgheder blev naturligvis også udstillet i løbet af den godt toenhalvtime lange kamp vi spiller. Vores blokade er mere eller mindre ikke-eksisterende, og det er noget værre lort sagt mildt når der på den anden side af nettet står to veloplagte og hårdtslående kanter i form af Jonas og Ole.
Jo nærmere vi kommer en afslutning på kampen desto mere forudsigeligt bliver angrebene fra begge hold af. Desværre er vi ikke skarpe (dygtige?) nok til at kunne drage gavn af dette, og selvom vi til tider spiller godt forsvar så er det ikke helt nok så længe vores blokader ikke får rørt mere end de gør.

Min uheldsstime lader ikke til at være overstået. Udover den mistede pung, ikke mere SU til de sidste syv måneder jeg mangler på min uddannelse, ja så valgte en eller anden dumrian i lørdags på dansegulvet til årlige gallafest på seminariet, at vælte ind i mig så jeg vrikkede om på foden. Tak for det fedeflæske! Dog er hævelsen begyndt at foretage sig, men ikke den bedste optakt til fredagens kommende kamp mod Ikast.

SPG,

/Henke

Dagens ord: cocksandwich!

P.S Tillykke til Søe med hans nye dreng. En ny motormouth med elendige knæ er født ;)