"Someone put me out of my misery..."
Som en af de ældste spillere på holdet har jeg fået indført reglen om øl til holdet, hvis du skulle præstere at serve under nettet under træning eller kamp for den sags skyld. Altså skal den person der server under nettet give en omgang øl til holdet. Det er ganske enkelt utilgiveligt ringe, rocker pinligt og ikke mindst uacceptbelt at serve under nettet.
Personer der på et eller andet tidspunkt i deres liv har stiftet bekendtskab med volleyball vil vide, at jo det kan da godt nogle gange være forpulet svært at få bolden til at makke ret! Det vil være en underdrivelse af dimensioner at sige, at ovenstående ikke sker minimum et par gange for mig i løbet af et træningspas. Men måske burde man overveje at lægge de ildelugtende knæbeskyttere på hylden, hvis det skulle ske for en der tilbringer et sted mellem 8-10 timer om ugen på at spille volleyball!
Hvoromend alting er så skylder jeg en omgang øl til holdet efter serveopvarmningen i dag. End of story. Om det rager så vidt at jeg stopper med at spille volley er endnu uvist, men visse knap så posivtive tanker har det da sat igang.
Ny sejr i ligaen
Og så er det víst på tide at snakke om noget helt andet og meget mere behageligt. Efter vores tætte nederlag til Gentofte for fjorten dage siden var det i dag blevet tid til at face Marienlyst igen. Med en elendig forpremiere for mit vedkommende sidste fredag mod Ikast, og en ikke sønderlig fantastisk træningsuge kan jeg godt indrømme at det var med vis portion skepsis at vi i dag drog mod Odense. Efter deres seneste erhvervelse på centerpladsen og deres totale nedslagtning af alt og alle der står i vejen for dem, frygtede jeg endnu en overbevisende sejr til de regerende mestre.
Det skete heldigvis ikke. Endnu en gang måtte vi i fem sæt førend der kunne findes en afgørelse, og jeg glæder mig til at se kampen på video da den set fulgt inde fra banen, af og til virker som om, at der til tider bliver spillet rigtig god volley.
Oleh havde taget arbejdshandskerne på og slog nærmest som det passede ham, og var endnu en gang blevet valgt som servetarget af modstanderen hvilket han på ingen måde lod sig gå på af. Han var uden tvivl vores bedste i dag, og efter lidt startvanskeligheder tidligere virker det som om at han efterhånden er faldet til både på og udenfor banen.
Eric gik i dag, som så mange andre gange tidligere, forrest når vi var mest presset. Han skidesnakker i et væk og af og til hænder det alligevel at der kommer noget brugbart ud - fedt og beroligende er det dog at høre ham fortælle én, at det eneste jeg skal koncentrere mig om er at få bolden op i luften som modtager, så fixer han nemlig resten efter vi for fjerde gang ikke kunne modtage Chris' eller Joakims serv.
Derudover var det en vigtig sejr set i lyset af taktikken. Vi har i tidligere opgør mod BM Volley haft store store problemer med at dæmmme op for Chris på diagonalen - I dag får vi lagt en dæmper på ham så at sige, selvom han stadigvæk server som død og helvede og scorer en pokkers masse point.
Audition til X-faktor, Robinson og Taxa venter forude
I dag kom dagen Jeg har ventet hele mit liv på: At få lov til at medvirke i et lokaltv indslag.
Quote of the day: Show me your teeth!
De la Henk
søndag den 29. november 2009
mandag den 16. november 2009
14-12 i femte sæt: den farligste føring!
Her snart 48 timer efter vores første nederlag i danmarksturneringen er den største skuffelse og irritation over nederlaget så småt ved at forsvinde. Vi vidste alle på holdet at dagen hvor vi ville tabe nok skulle komme, men det gør det bestemt ikke nemmere for mig at sluge den bitre,eddikesure og uringennemvædet pile det var at tabe i lørdags til Gentofte!
Havde de nu bare kørt os over i tre eller fire sæt, så ville det jo være forholdsvis let at forholde sig til; de var bare bedre end os og længere ville den ikke være.
Men som titlen på denne post indikerer havde vi i høj grad vores chance for at trække os sejrrigt ud af denne marathondyst som den i sidste ende udviklede sig til.
Det er uden tvivl den længste, mest nervepirrende, spændende og udmattende kamp jeg nogen sinde har spillet, hvilket sætcifrene i høj grad også vidner om.
1. sæt 22 - 25
2. sæt 25 - 20
3. sæt 25 - 23
4. sæt 22 - 25
5. sæt 24 - 26
Skal jeg forsøge at se kampen fra et lidt positivt aspekt kan jeg nævne kulissen, og de mange tilskuere der var til stede i forbindelse med et sponsporarrangement. Uheldige dommerkendelser eller ej (min opfattelse var at sol og vind blev fordelt meget lige), så er det nu meget fedt at stå på banen og se og høre samtlige tilskuere (små 200 vil jeg tro) råbe, buhe og heppe på os.
Derudover fungerer vores sideout bedre og bedre, bare en skam når det også gælder for vores modstander! Personligt spillede jeg en okay kamp, Gentofte havde udvalgt Oleh som serveprugelknabbe så det var begrænset hvad jeg modtog af server. I angrebet hævede Eric med fint tempo til pinden, hvilket gjorde arbejdsmulighederne meget bedre og effektivt sammenlignet med tidligere, hvor vores samarbejde mest af alt har haft har mindet om scener fra noget DGI motionsvolley....
Holdets svahgheder blev naturligvis også udstillet i løbet af den godt toenhalvtime lange kamp vi spiller. Vores blokade er mere eller mindre ikke-eksisterende, og det er noget værre lort sagt mildt når der på den anden side af nettet står to veloplagte og hårdtslående kanter i form af Jonas og Ole.
Jo nærmere vi kommer en afslutning på kampen desto mere forudsigeligt bliver angrebene fra begge hold af. Desværre er vi ikke skarpe (dygtige?) nok til at kunne drage gavn af dette, og selvom vi til tider spiller godt forsvar så er det ikke helt nok så længe vores blokader ikke får rørt mere end de gør.
Min uheldsstime lader ikke til at være overstået. Udover den mistede pung, ikke mere SU til de sidste syv måneder jeg mangler på min uddannelse, ja så valgte en eller anden dumrian i lørdags på dansegulvet til årlige gallafest på seminariet, at vælte ind i mig så jeg vrikkede om på foden. Tak for det fedeflæske! Dog er hævelsen begyndt at foretage sig, men ikke den bedste optakt til fredagens kommende kamp mod Ikast.
SPG,
/Henke
Dagens ord: cocksandwich!
P.S Tillykke til Søe med hans nye dreng. En ny motormouth med elendige knæ er født ;)
Havde de nu bare kørt os over i tre eller fire sæt, så ville det jo være forholdsvis let at forholde sig til; de var bare bedre end os og længere ville den ikke være.
Men som titlen på denne post indikerer havde vi i høj grad vores chance for at trække os sejrrigt ud af denne marathondyst som den i sidste ende udviklede sig til.
Det er uden tvivl den længste, mest nervepirrende, spændende og udmattende kamp jeg nogen sinde har spillet, hvilket sætcifrene i høj grad også vidner om.
1. sæt 22 - 25
2. sæt 25 - 20
3. sæt 25 - 23
4. sæt 22 - 25
5. sæt 24 - 26
Skal jeg forsøge at se kampen fra et lidt positivt aspekt kan jeg nævne kulissen, og de mange tilskuere der var til stede i forbindelse med et sponsporarrangement. Uheldige dommerkendelser eller ej (min opfattelse var at sol og vind blev fordelt meget lige), så er det nu meget fedt at stå på banen og se og høre samtlige tilskuere (små 200 vil jeg tro) råbe, buhe og heppe på os.
Derudover fungerer vores sideout bedre og bedre, bare en skam når det også gælder for vores modstander! Personligt spillede jeg en okay kamp, Gentofte havde udvalgt Oleh som serveprugelknabbe så det var begrænset hvad jeg modtog af server. I angrebet hævede Eric med fint tempo til pinden, hvilket gjorde arbejdsmulighederne meget bedre og effektivt sammenlignet med tidligere, hvor vores samarbejde mest af alt har haft har mindet om scener fra noget DGI motionsvolley....
Holdets svahgheder blev naturligvis også udstillet i løbet af den godt toenhalvtime lange kamp vi spiller. Vores blokade er mere eller mindre ikke-eksisterende, og det er noget værre lort sagt mildt når der på den anden side af nettet står to veloplagte og hårdtslående kanter i form af Jonas og Ole.
Jo nærmere vi kommer en afslutning på kampen desto mere forudsigeligt bliver angrebene fra begge hold af. Desværre er vi ikke skarpe (dygtige?) nok til at kunne drage gavn af dette, og selvom vi til tider spiller godt forsvar så er det ikke helt nok så længe vores blokader ikke får rørt mere end de gør.
Min uheldsstime lader ikke til at være overstået. Udover den mistede pung, ikke mere SU til de sidste syv måneder jeg mangler på min uddannelse, ja så valgte en eller anden dumrian i lørdags på dansegulvet til årlige gallafest på seminariet, at vælte ind i mig så jeg vrikkede om på foden. Tak for det fedeflæske! Dog er hævelsen begyndt at foretage sig, men ikke den bedste optakt til fredagens kommende kamp mod Ikast.
SPG,
/Henke
Dagens ord: cocksandwich!
P.S Tillykke til Søe med hans nye dreng. En ny motormouth med elendige knæ er født ;)
søndag den 8. november 2009
Pokalkvartfinale og søndagskamp mod KSV
To kampe spillet siden sidste post. En pokalkvartfinale mod Frederiksbergs 1. divisionshold, som vi vandt 3-1.Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger såsom faren vild i hovedstaden (nuujj, hvor er jeg hader dårlig skiltning) og derfor ikke tid til ankomstkaffe.
Folks manglende mentale tilstedeværelse kan jeg ikke redegøre for, og en kamp der ellers ikke burde trække ud endte alligevel med at blive lidt for spændende. Eneste lyspunkt i kampen var Erics blokader gennem hele kampen. Frederiksberg har skrevet dette om kampen http://www.frederiksbergvolley.dk/?show=news&nid=15678&tid=107
Det ligner lidt mangel på motivation, hvilket vil være yderst kritisabelt da vi endnu ikke har rundet den første tredjedel af sæsonen! Men lad os nu se, det kan være at jeg skal tage min pessimistiske hat lidt af og afvente resultatet af den kommende weekends kamp hvor Gentofte står på menuen, og lur mig om de ikke hungrer efter revanche fra nederlaget mod os i Sverige sidste weekend.
Det ligner lidt mangel på motivation, hvilket vil være yderst kritisabelt da vi endnu ikke har rundet den første tredjedel af sæsonen! Men lad os nu se, det kan være at jeg skal tage min pessimistiske hat lidt af og afvente resultatet af den kommende weekends kamp hvor Gentofte står på menuen, og lur mig om de ikke hungrer efter revanche fra nederlaget mod os i Sverige sidste weekend.
I dag tog Middelfart karavanen flot anført af Vera til Hillerødgade Idrætshal, hvor der til min store overraskelse og glæde var blevet gennemført en større renovering. KSV stod på den anden side af nettet, og gik uimponeret til værks (ved faktisk heller ikke, hvad de helt præcist skulle lade sig imponere af! Af og til kan Jeg bare godt lide at skrive så klicéagtigt som muligt). Første sæt vinder vi fo
rholdsvist let 25-20. Vi stikker af godt halvvejs inde i sættet på baggrund af gode server og forsvarsbolde der omsættes til point. Resten af kampen tilbringer Jeg på bænken, hvorfra Jeg er vidne til et meget lige andet sæt, hvilket KSV til dels kan takke deres komplimentær for, der gennem det meste af kampen trak det tungeste læs i angrebet. Oleg har på dette tidspunt i kampen ikke fået sin serv til at fungere, men det ændrer sig ved stillingen 24-24 hvorefter han server sættet hjem.
rholdsvist let 25-20. Vi stikker af godt halvvejs inde i sættet på baggrund af gode server og forsvarsbolde der omsættes til point. Resten af kampen tilbringer Jeg på bænken, hvorfra Jeg er vidne til et meget lige andet sæt, hvilket KSV til dels kan takke deres komplimentær for, der gennem det meste af kampen trak det tungeste læs i angrebet. Oleg har på dette tidspunt i kampen ikke fået sin serv til at fungere, men det ændrer sig ved stillingen 24-24 hvorefter han server sættet hjem. Bagud med 20-16 i tredje sæt napper KSV en time-out. Det var ikke den dummeste ide, at gøre på dette tidspuntkt! Få minutter senere runder vi dommerstolen på vej til fjerde sæt. Hvorfor vi ikke er i stand til at lukke kampen skal Jeg ikke kunne forklare, Jeg kan blot fortælle at vi spillede jammerlig og ynkelig volleyball samtidig med at KSV spillede godt forsvar og vandt deres transitionsbolde. KSV vinder sættet 26-24.
Trods sættab er der stadig ikke den store vilje, gejst eller fandenivoldskhed at spore hos nogle af spillerne. Vi kender alle vores roller, men i dag var der åbenbart et godt stykke vej fra tanke til handling! Det der ærgrer mig mest, og bekymrer mig en smule er manglen på initiativ og beslutsomhed.
Opsang eller ingen opsang, topmotiveret eller ej, så viser vi i sidste sæt forskellen på første og femtepladsen i elitedivisionen mener Jeg. Vi mindsker vores personlige og uprovokerede fejl, lægger et solidt servepres på modstanderen og spiller disciplineret forsvarsspil. Det er på ingen måde prangende, smukt eller æstetisk det vi foretager os, men det er effektivt: vi vinder sættet 25-16.
Det korte og det lange er, at vi nu er i semifinalen i pokalturneringen hvor vi enten d.18. eller 19. december tørner sammen med et utroligt velspillende og formstærkt Marienlysthold, der lader til at have fundet den rette melodi. Meget mere om den kamp senere. Derudover stadfæstede vi i dag vores placering som nummer et i danmarksturneringen, og kan stadig prale af at være ubesejret i den sammenhæng. Så en hel elendig uge har det måske alligevel ikke været.
Word of the day: Spumoni
/Henke
P.S Sort tegnebog savnes! Sidst set på Burger King ved afkørsel 32 ved Køge Bugt motorvejen søndag 8.november i tidsrummet 17.00-17.20. Findeløn: "Blood Sport" og "Kickboxer 1" tilbagespolet på vhs.
søndag den 1. november 2009
Har absolut ingen ide om, hvad overskriften skal være!
(Hun er døbt Vera)
Sidste indlæg 12.februar 2007: Jeg har haft travlt! Og når man har travlt, og ikke kan nå alt det man gerne vil så er man nødt til prioritere eller omstrukturere sin tid. I dette tilfælde blev resultatet førstnævnte.
Af ting der har optaget min tid de seneste tyve måneder kan nævnes tilbagespoling af min store samling af vhs-bånd, trimning af næsehår, tømning af kattebakke, spille Call of Duty og sidst men ikke mindst har jeg brugt oceaner af tid på at arbejde på min indelukkethed og til tider menneskefjendske attitude.
Siden Jeg flyttede fra København august 2006 har jeg mildt sagt ikke rørt en volleyball. Det var i og for sig også planen med min flytning til Trekantsområdets ypperste kulturbastion jf. Jelling. Men da min gamle ven og nuværende anfører Søren Bruncke sidste år omkring juletid ringede og spurgte om Jeg ikke havde lyst til at agere "prügelknabe" for deres elitehold var betænkningstiden kort og Jeg trænede derefter med resten af sæsonen. Sæsonen sluttede og Jeg kunne mærke at lysten til at dyrke elitesport stadig var intakt, men vidste et sted godt at det ikke vil blive realistisk at spille for MVK bl.a. pga. rejsetiden til og fra træning. På dette tidspunkt havde Jeg ikke noget kørekort, hvilket Jeg dog har fået erhvervet senere, og med en offentlig transporttid på godt to timer hver vej var en sådan tanke eller overvejelse ikke værd at bruge tid og energi. Det lugter lidt af "men" her....
Men så tog min kone mildt sagt affære! Hun kunne mærke hvordan min humør steg efter Jeg begyndte at træne med i MVK, og det kom som en glædelig overraskelse da hun på det kraftigste opfordrede mig til at begynde at spille igen - ikke bare en gang om ugen, men med henblik på at blive en fast del af holdet. Vi snakkede det hele igennem, lavede lister for og imod og da Jeg fik muligheden for at tage kørekort på lige godt en måned, et meget lavt antal af undervisningstimer på skolen og en bil stillet til rådighed fra klubben var sagen klar: Jeg skulle spille elitevolley igen.
Så her er Jeg nu, i skrivende stund i Sverige til den indledende runde af de Nordiske mesterskaber i Orkeljunga hvor vi mangler at spille den sidste kamp mod værterne. Som i vores hjemlige turnering må dette stævne hidtil siges at være en succes, da vi har spillet to kampe mod henholdsvis Gentofte og Linköbing og vundet begge. Det ser derfor yderst favorabelt ud for vores vedkommende hvad angår videre deltagelse i kampen om det nordiske volleyballherredømme.
Lange og fyldige referater af kampene fåes ikke her, men kort kan siges at kampen mod Gentofte spillemæssigt var meget lidt køn! Alle fem sæt bar præg af mange uprovokerede og personlige fejl og vi var derfor meget glade for de to points da det lige så vel kunne have været Gentofte der trak sig sejrrigt ud af kampen.
Kampen mod Linköbing vandt vi lidt overraskende 3-0. Masa og Oleh servede som død og helvede og gjorde livet surt for modstanderens kantspillere. I denne kamp får vi dog spillet langt mere og bedre forsvar end i første kamp, hvilket hidtil har været et af vores store trademarks i de kampe vi har spillet.
Altså er vi for tiden ret godt kørende (Jeg er i hvert fald, altså så længe Vera gider starte). Vi vinder vores kampe, træningsniveauet er konstant stigende, holdet bliver hele tiden mere og mere sammentømret, vi griner og hygger os på japansk, ukrainsk, engelsk og dansk og den i starten af sæsonen store sprogbarriere er så godt som forsvundet. Alt i alt tegner det til at blive en spændende og begivenhedsrig sæson.
/Henke
Abonner på:
Opslag (Atom)
