"Someone put me out of my misery..."
Som en af de ældste spillere på holdet har jeg fået indført reglen om øl til holdet, hvis du skulle præstere at serve under nettet under træning eller kamp for den sags skyld. Altså skal den person der server under nettet give en omgang øl til holdet. Det er ganske enkelt utilgiveligt ringe, rocker pinligt og ikke mindst uacceptbelt at serve under nettet.
Personer der på et eller andet tidspunkt i deres liv har stiftet bekendtskab med volleyball vil vide, at jo det kan da godt nogle gange være forpulet svært at få bolden til at makke ret! Det vil være en underdrivelse af dimensioner at sige, at ovenstående ikke sker minimum et par gange for mig i løbet af et træningspas. Men måske burde man overveje at lægge de ildelugtende knæbeskyttere på hylden, hvis det skulle ske for en der tilbringer et sted mellem 8-10 timer om ugen på at spille volleyball!
Hvoromend alting er så skylder jeg en omgang øl til holdet efter serveopvarmningen i dag. End of story. Om det rager så vidt at jeg stopper med at spille volley er endnu uvist, men visse knap så posivtive tanker har det da sat igang.
Ny sejr i ligaen
Og så er det víst på tide at snakke om noget helt andet og meget mere behageligt. Efter vores tætte nederlag til Gentofte for fjorten dage siden var det i dag blevet tid til at face Marienlyst igen. Med en elendig forpremiere for mit vedkommende sidste fredag mod Ikast, og en ikke sønderlig fantastisk træningsuge kan jeg godt indrømme at det var med vis portion skepsis at vi i dag drog mod Odense. Efter deres seneste erhvervelse på centerpladsen og deres totale nedslagtning af alt og alle der står i vejen for dem, frygtede jeg endnu en overbevisende sejr til de regerende mestre.
Det skete heldigvis ikke. Endnu en gang måtte vi i fem sæt førend der kunne findes en afgørelse, og jeg glæder mig til at se kampen på video da den set fulgt inde fra banen, af og til virker som om, at der til tider bliver spillet rigtig god volley.
Oleh havde taget arbejdshandskerne på og slog nærmest som det passede ham, og var endnu en gang blevet valgt som servetarget af modstanderen hvilket han på ingen måde lod sig gå på af. Han var uden tvivl vores bedste i dag, og efter lidt startvanskeligheder tidligere virker det som om at han efterhånden er faldet til både på og udenfor banen.
Eric gik i dag, som så mange andre gange tidligere, forrest når vi var mest presset. Han skidesnakker i et væk og af og til hænder det alligevel at der kommer noget brugbart ud - fedt og beroligende er det dog at høre ham fortælle én, at det eneste jeg skal koncentrere mig om er at få bolden op i luften som modtager, så fixer han nemlig resten efter vi for fjerde gang ikke kunne modtage Chris' eller Joakims serv.
Derudover var det en vigtig sejr set i lyset af taktikken. Vi har i tidligere opgør mod BM Volley haft store store problemer med at dæmmme op for Chris på diagonalen - I dag får vi lagt en dæmper på ham så at sige, selvom han stadigvæk server som død og helvede og scorer en pokkers masse point.
Audition til X-faktor, Robinson og Taxa venter forude
I dag kom dagen Jeg har ventet hele mit liv på: At få lov til at medvirke i et lokaltv indslag.
Quote of the day: Show me your teeth!
De la Henk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar