Grundet et kraftigt gigtangreb i samtlige mine fingre, har det desværre ikke været muligt for mig at skrive her på bloggen i et stykke tid. Gigten er nu forsvundet, det er julemaven langt fra, der er tre uger til Jeg skal aflevere min bacheloropgave og på volleyfronten er vi ved at forberede os til round 2 i sæsonen 09/10.
Her kommer en lille uddybning af hvad der er sket siden sidst, og hvad menuen står på det kommende stykke tid.
Fredag d.18 december spillede vi semifinale i pokalturneringen mod de forsvarende mestre fra BM Volley. Vi er nu ikke længere med i den turneringen! Bum bum bum, 3-0 til BM der denne dag viste (hvilket vi jo egentlig godt var klar over), at for at slå dem skal man satanrendemig stå tidligt op og ikke mindst spille op til sit bedste. Det gjorde vi langt fra, og for første gang i denne sæson så det ud til at vi var handlingslammede og hjælpeløse. Kampen er blevet analyseret i hoved og røv, da det nok langt fra er sidste gang at vi kommer til at stå overfor sådan et serve, angrebs og blokpres som vi gjorde denne fredag. Næste gang vil med garanti blive sidste weekend i januar, hvor vi sammen med BM, Falkenberg og Sollentuna spiller finale om det Nordiske Mesterskab. For de interesserede kan man her se et sammendrag af netop Sollentuna og Marienlyst i den indledende puljekamp.
Apropos Nordiske Mesterskaber så har vi netop fået bekræftet at Daniel Thomsen har fået spilletilladelse, hvilket må siges at give et yderst kærkomment hvil til Søren og Jacob på midten. Jeg har aldrig før spillet på hold med Daniel, og hans meritter taler tydeligt for sig selv, og Jeg er ganske sikker på at han nok skal bidrage med en masse. Jeg glæder mig i hvert fald. Derudover vrikkede Jeg i lørdags om på foden under et træningspas. Føj for satan, hvor gjorde det naller. Det er efterhånden mange år siden Jeg sidst har forstuvet foden, og var derfor en smule bekymret over at høre min ankel/fodled knase da uheldet skete.
Nå, men hvoromend alting er så her tre dage senere, går det over al forventing og Jeg forsøger i aften med lidt småløb for at se hvor stor en belastning min fod på nuværende tidspunkt kan udsættes for.
Så alt i alt har de sidste 14 dage mildest talt været en kæmpe omgang skod! Ude af pokalen, en forstuvet fod, en kæmpenytårsraket der var en fuser og derudover oplever Jeg min første bachelor-skrive-blokade- skønt Jeg endnu ikke har overstået mit metodeafsnit. Men hey, Vera kører som en drøm, Fakta har Franziskaner hvedeøl på tilbud og Jeg har netop nået det højeste level i Call of Duty 5!
/De la Henk
1 kommentar:
Bab - hvedeøl og COD, så går det ikke helt galt.. Fryd med fuseren.
Send en kommentar